Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Anne Sophie Callesen

Østjyllands frivillige går forrest

Læserbrev bragt i Jyllands-Posten den 19. december 2016.

I den politiske debat bruges der meget krudt på de dårlige eksempler. Og selvfølgelig skal der råbes op, når tingene ikke er i orden.

Men vi glemmer ofte de positive historier. Forleden besøgte jeg et af tiltagene under initiativet ”Randers mod ensomhed”, nemlig ”barnevognsvennerne”. Her kommer en forælder med sin baby og barnevogn og tager et par ældre fra et af byens plejehjem med ud på gåtur. Også Aarhus er i front, når det gælder frivillige tiltag – her kan barslende forældre nu supplere babysvømning og rytmik med ordningen ”besøgsbabyer”, hvor byens plejehjem åbner dørene for de små og deres forældre.

I Randers og Aarhus er de frivillige initiativer en stor succes, da både en gåtur og en smilende baby på skødet værdsættes på plejehjemmene. Denne type af frivillighed er med til at give plejehjemsbeboere et mere indholdsrigt liv: Tiden til gåturene og tiden til at blive og snakke har en enorm værdi. Det var ganske tydeligt for mig at se, selvom jeg kun var på besøg en enkelt dag.

Frivilligheden skal fremmes

Frivillige må dog aldrig overtage de opgaver, som er fagpersonalets, og som fagpersonalet med deres viden og erfaring gør bedst. Derfor mener jeg, at vi politisk skal fremme frivillighed, som er et sundt supplement. Men samtidig mener jeg, at vi er nødt til at give en politisk garanti på, at det ikke skal misbruges og erstatte fagpersonale.

Jeg mener derfor, at man med stor tydelighed fra både Christiansborgs side og fra KL’s side bør understrege, at dette ikke skal være et besparelsestrick. Dermed ville man også kunne fjerne den rest af skepsis, som findes hos nogle grupper af ansatte og gøre vores frivilligsektor endnu bedre – for det kan den nemlig blive igennem et godt og konstruktivt samarbejde med de ansatte, som kender borgerne bedst.

Det, jeg oplevede i Randers, var meget positivt, og noget, som vi politisk set må arbejde på at udbrede til alle danske kommuner på en ordentlig måde.