Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Anne Sophie Callesen

Grundlovstale 2017

Min grundlovstale blev holdt med en kærlig tanke til en stor radikal tænker, som var med til at profilere Radikale Venstre som et lille parti med et stort internationalt udsyn.

Kære venner

I dag mødes vi for at fejre Grundlovsdag. Det er dagen, hvor der store idéer skal luftes. Som radikale har mange af os nok også brugt de seneste dage på at mindes en af de store radikale tænkere, nemlig Niels Helveg. Han stod både for de store tanker – om blandt andet Grundloven – og for de pragmatiske resultater. Begge dele vil jeg gerne tale om i dag.

Grundloven har været fantastisk vigtig for udviklingen af det danske demokrati. Derfor bruger mange politikere i dag deres grundlovstale på at hylde Grundloven. Og det er vigtigt, at vi hylder og respekterer Grundlovens værdier – ikke kun i dag, men hver dag, hvad enten vi er i opposition eller i regering.

Men lige så vigtigt det er at hylde Grundloven– lige så vigtigt er det, at vi tør udfordre den. For godt nok gav Grundloven enevældet dødsstødet og lagde kimen til et spirende folkestyre. Men samtidig bliver vi nødt til at erkende, at meget af ordlyden og også en del af indholdet, tilhører en anden tidsalder. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi i dag også hylder et andet sæt af rettigheder, som faktisk har en lige så stor betydning for os i hverdagen, som Grundloven har. Nemlig de rettigheder, vi har igennem vores medlemskab af EU.

Forleden blev jeg ringet op af Greens Analyseinstitut, der lavede en meningsmåling om danskernes syn på bl.a. EU. Fælles for næsten alle spørgsmålene var, at svarmulighederne enten faldt i kategorien "mindre EU" eller "bevare status quo".

For eksempel blev jeg spurgt, om jeg gerne ville bevare retsforbeholdet eller stemme for en tilvalgsordning.

 ”Jamen, jeg vil gerne afskaffe hele retsforholdet?” svarede jeg.

 ”Øhh, så skal du nok svare ’vil ikke svare eller ’ved ikke’,” lød det fra intervieweren. 

Senere kom der så en række spørgsmål, hvor jeg kunne svare ja eller nej til, om Danmark skulle deltage i forskellige områder af EU-samarbejdet, nemlig

  • Fælles asylsystem
  • Fælles forsvar
  • Unionsborgerskabet
  • Osv.

Yes, tænkte jeg! Endelig nogle spørgsmål, hvor det faktisk var muligt at svare "mere EU". For jeg svarede - selvfølgelig, kan jeg sige i det her forum - ja til det hele.

Til sidst spurgte intervieweren så, om jeg så gerne ville have en ny afstemning om retsforbeholdet? Igen svarede jeg ja. Han udbrød så spontant: "Fedt. Jeg elsker, når folk er konsistente i deres svar"!

Dén ros kunne jeg ikke helt stå for. Men desværre siger også noget lidt mere alvorligt og trist. Nemlig at det er blevet politisk afvigende sådan direkte at ønske sig "mere EU". Mange af os kan godt se idéen i fælles samarbejde om fælles problemstillinger. Vi er også egentlig er glade for de rettigheder, vi får igennem EU. Men ligefrem at svare "ja" til, at EU er løsningen - det er åbenbart for meget at det gode.

Paradokset – altså at vi egentlig er ret vilde med de rettigheder, vi har gennem EU, men knap så vilde med EU i sig selv – skyldes nok, at mange simpelthen tager de rettigheder, vi har som borgere, for givet. Det selvom mange af rettighederne ikke er garanteret af vores egen lovgivning og ikke er indskrevet i Grundloven, men derimod er rettigheder, vi kun har, så længe vi er medlemmer af EU.

Et helt konkret eksempel er de rettigheder, vi er sikret igennem dét, vi kan kalde EU’s Grundlov, nemlig Lissabontraktaten. Med Lissabontraktaten fik EU’s charter om grundlæggende rettigheden nemlig fuld retskraft – det vil sige, at det fik samme status som EU’s traktater.

EU’s charter er desuden underlagt EU-Domstolen. Det kan måske virke som en juridisk detalje. Men det er faktisk uhyre vigtigt, da det sikrer, at rettighederne bliver overholdt. For charteret indeholder mindst tre konkrete rettigheder, der hver dag sikrer mig som borger, som kvinde og som arbejdstager.

  1. For det første er jeg som kvinde pga. EU sikret beskyttelse imod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at jeg ikke må blive fyret, hvis jeg bliver gravid – og at jeg har ret til at vende tilbage til arbejde på samme vilkår, som inden jeg gik på barsel. Forbuddet mod diskrimination gælder desuden også i forhold til ens seksuel orientering – så derfor var det ekstra vigtigt, at vi havde EU-flagene med og viste, at EU også sikrer LGBT-rettigheder, da vi gik med i Aarhus Pride i lørdags.
  2. For det andet sikrer EU mig som arbejdstager et anstændigt arbejdsmiljø, ferie med løn og en række rettigheder, hvis den virksomhed, jeg arbejder for, går konkurs eller bliver opkøbt af en anden virksomhed. Dermed risikerer jeg ikke at miste min pension, min overenskomst eller pludselig at stå uden job uden en gyldig grund.
  3. Og skulle jeg alligevel blive fyret har jeg som borger for det det tredje mulighed for at flytte til et andet EU-land for at søge arbejde. Jeg har nemlig ret til at bevæge mig frit rundt i EU, bosætte mig og nyde rettigheder på lige fod med andre EU-landes borgere.

Herudover er det vigtigt at huske på, at EU-rettigheder ikke kun vedrører dig og mig i Danmark, men også vores naboer i syd, vest og øst, som måske ikke har lige så høje standarder som Danmark. EU er altså, med Danmarks stemme, med til at løfte niveauet for rettigheder i vores del af verden. 

Derfor vil jeg i dag, på Grundlovsdag, slå et slag for, at vi ved siden af fortællingen om Grundloven også husker den europæiske fortælling. At vi husker at fortælle, at vores rettigheder ikke kommer af sig selv, men faktisk er resultatet af, at vi er en del af EU. For modsat Grundloven, som er meget svær at få ændret, så udvikler EU-retten sig heldigvis hele tiden. Så Lissabontraktaten er blot det seneste eksempel på, at EU har udvidet de retsgarantier, vi har som borgere. Og mens det konservative synspunkt er, at noget er godt, fordi det er gammelt, ja, så mener vi radikale jo oftest, at noget er godt, fordi det faktisk er på omgangshøjde med nutiden. Måske endda med fremtiden.

Så er det nok her, hvor mange vil spørge mig som radikal folketingskandidat: Jamen, kan du da slet ikke se nogen problemer med EU?

Jo, det kan jeg selvfølgelig godt. For det koster også at være med i et forpligtende samarbejde. Der vil være områder, hvor vi ikke får det præcis på dén måde, vi gerne vil have det. Men faktisk mener jeg, at EU’s største problem netop er alle de undtagelser og særregler – og endda retlige forbehold – som medlemsstaterne har smyget sig til at få, fordi ”det passer os ikke så godt at følge lige dén regel”.

Hvad er så løsningen? Hvad skal vi så med EU?

Vi skal starte med at tale samarbejdet op. Fortælle danskerne, at det er en fordel for Danmark at være fuldt og helt medlem af EU – også selvom det indimellem koster. Og så skal vi levere konkrete resultater. Løfte arven fra Niels Helveg, som formåede både at være de store tankers mand og de konkrete løsningers mand.

Spørgsmålet er jo ikke, om vi kan lide EU eller ej, men hvad vi vil med EU. Derfor skal vi radikale kæmpe for, at EU fortsætter med at være i front, når det handler om at sikre de tre områder, jeg nævnte tidligere – kampen for ligestilling, for vores rettigheder på arbejdsmarkedet og for vores rettigheder som borgere. EU har før været med til at kæmpe for ligestilling på arbejdsmarkedet, og nu er tiden kommet til barselsområdet. Helt konkret mener jeg derfor, at vi skal bakke op om kommissionens forslag om fire måneders øremærket barsel til både mor og far – dermed sikrer vi både mænds ret til barsel og kvinder imod diskrimination på arbejdspladsen. Det vil gøre en stor forskel i Danmark – og det vil gøre kæmpe forskel i resten af Europa, hvor mere end tre måneders barsel til én forælder stadig er utopi for mange.

Ved siden af det realpolitiske spor, skal vi som sagt også huske de store tanker. Jeg mener, vi skal sige åbent, at EU ikke skal være et tag-selv-bord. Det er jo ellers en af de fremmeste fordomme om os radikale, at vi elsker den slags – at vi ikke kan tage stilling. At vi skifter holdning som vinden blæser. Dét var Niels Helveg også med til at gøre os kendte for – altså det man også kunne kalde, at når verden flytter sig, så flytter vi os også. Men når det gjaldt holdningen til EU var der ikke meget vaklen og tja-bum-bum: Vi i Radikale Venstre skulle bakke om det europæiske samarbejde og derfor fik Helveg vendt partiets holdning efter afstemningen om EF-pakken, så vi fuldt ud tilsluttede os til Danmarks deltagelse i det indre marked. Senere stod var han som udenrigsminister med til at profilere os som et lille parti med et stort internationalt udsyn.

Så ligesom de rettigheder og pligter, vi danskere har gennem vores grundlov og vores øvrige lovgivning ikke er et tag-selv-bord, hvor man kan vælge til og fra - heller ikke selvom Inger Støjberg synes at mene det - så skal de rettigheder og pligter, som vi danskere og Danmark har i EU, selvsagt heller ikke være det. For selvom pakkeløsninger kan være irriterende og besværlige, så er det nu en gang pakken, der skaber retstilstanden og dermed det demokrati, som vi hylder i dag.

Glædelig Grundlovsdag