Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Anne Sophie Callesen

Sociale problemer løser vi tidligt og lokalt

Fælles læserbrev med Henrik Vinther Olesen bragt i Aarhus Stifstidende den 2. marts 2017.

For nylig fastslog Knud Aarup, der er formand for Socialpolitisk Forening, at flere end 200.000 danskere på overførselsindkomst kunne have klaret sig selv, hvis de havde fået den rette socialfaglige indsats i tide. Målt i kroner og øre svarer det til, at vi hvert år bruger 100 mia. kr. på overførselsindkomster og yderligere går glip af 50 mia. kr. i tabt produktion og mistede skatteindtægter. Og det er vel at mærke bare pengene.

Svenske undersøgelser viser, at den menneskelige omkostning er manglende uddannelse, langtidsledighed, kriminalitet, hjemløshed, sygdom og misbrug. Et tab af menneskelig værdighed, der parkerer unge som ældre passivt uden for samfundet, uden mulighed for at mestre eget liv. Op mod en femtedel af den voksne befolkning bliver med Knud Aarups ord efterladt på samfundets bund.

Det centrale i budskabet er med andre ord, at det på alle måder - menneskeligt og økonomisk - kan betale sig at investere i at undgå, at sårbare mennesker ender uden for samfundet ved at gribe dem allerede i barndommen.

Den amerikanske økonom James Heckmann har beskrevet sammenhængen mellem tidlig investering i børns liv og effekten på lang sigt. Populært sagt får både samfund og det enkelte barn mere glæde af en krone brugt på sårbare gravide, end en krone brugt i jobcenteret. Et godt dagtilbud kan vaccinere mod dårligere sociale kår. Det er særlig vigtigt, fordi børn, der vokser op i dårlige sociale og økonomiske kår, ikke vil være så indlæringsparate som deres jævnaldrende kammerater fra bedre kår.

Derfor skal der investeres. I bedre forhold for børnefamilier til at indrette sig fleksibelt, flere hænder i dagtilbuddene, flere voksne i klasserummet og socialrådgiverne helt ud på de institutioner, hvor børnene og deres familier har brug for dem. Vi skal investere i at høste og omsætte viden til nye, bedre indsatser for børnene og de unge.

Tidlig indsats betyder også investering i bedre uddannelser for pædagoger, socialrådgivere og lærere, så de fra første dag er rustede til at møde de udfordringer, som hverdagslivet byder på. Det skal være slut med historier om studerende, der kun modtager undervisning hver anden dag. Derfor skal besparelserne på uddannelsesområdet pilles af bordet og erstattes af fokuserede investeringer.

Og så skal vi stole på den enkelte pædagog, socialrådgiver, lærer og alle de andre, som hver dag er i kontakt med børn fra alle samfundets kroge. I dag er kravene til dokumentation vokset med afrapportering ned i nidkære detaljer og bidrag til statistikker, der samler støv på hylder i ministerier. Og vi fra det politiske liv er de værste; forlanger handling på handling ud fra enkeltsager, kræver enkle svar på komplicerede problemer.

Allerede et par måneder inde i 2017 har et gråt flertal i byråd og Folketinget erklæret, at det mener, at social isolation og kontrol i Brøndby Strand og Gellerupparken skyldes beboernes etnicitet og kan løses med et snuptag; forbud mod kvindesvømning og et beslutningsforslag, der dømmer ikke-vestlige indvandrere og deres børn som ikke-danskere. Men problemerne forsvinder ikke ved symbolpolitik. Problemerne er komplekse og kræver vedholdende og målrettede svar. Svar, der alle tager udgangspunkt i at sætte ind tidligt og lokalt.